Hvad er en hverdagscykel

Hvad er en hverdagscykel


Hvis man bruger sin cykel rigtigt meget, så skal man overveje kraftigt inden man køber en ny cykel, hvilken cykel man reelt set har behov for. Skal man have en god hverdagscykel eller skal man have en flot racercykel, så man kan føre sig frem, når man kører fra alle vennerne…….

En god hverdagscykel kan ikke defineres fast, da behovet vil være forskelligt fra person til person. For mig selv er en god hverdagscykel en racercykel, så jeg kan komme hurtigt fra punkt a til punkt b. For min kone er en god hverdagscykel, en damecykel, hvor der er en bagagebærer til cykelstolen, et styr der egner sig til en stor cykelkurv, hvor alle indkøbene kan være i og en cykel hvor man let kommer af og på i en kjole.
Når man skal ud og købe sig en hverdagscykel, så er det vigtigt at man bruger lidt til på, at finde ud af nøjagtigt hvilket behov man har. Hvis man ved, at man skal hente to børn i vuggestue eller børnehave hver dag, så kan man lige så godt overveje, om man ikke skulle købe sig en cykel, hvor det er optimalt at have en cykelanhænger spændt efter. Eller hvis man ved at man skal køre 15 km hver vej til og fra job, så bliver man nok mest glad for en racercykel.

En racercykel som hverdagscykel.

Hvis man kører langt hver dag og også skal handle ind 2 gange i ugen på vej hjem, så skal man nok overveje situationen en ekstra gang inden man beslutter sig. Langt de fleste racercykler har gedebukkestyr med bremserne monteret yderst. Dette giver ikke optimale muligheder for at hænge lidt ekstra indkøbsposer på styret. For det første kan det give problemer med at bremse og for det andet, så har kablerne til bremser og gearskiftere ikke særligt godt af, at man hænger en hel masse tunge ting på. Det kan desuden være en ret stor udfordring, at holde balancen på en racercykel, hvis man har en masse hængende på styret, da man ikke har særlig mange kræfter, når man sidder foroverbøjet. Så i den situation skal man overveje, om man hellere vil have en lidt tungere cykel med plads til alle indkøbene eller om man gerne vil have en let og hurtig racercykel og så sætte en cykeltrailer efter de dage, hvor man have behov for det.